Rss feedTweeter buttonFacebook buttonTechnorati buttonReddit buttonMyspace buttonDelicious button

Kajakpiloterne

Kig med og lær hvordan du reparerer dit skørt eller din våddragt. Se “How To: Patch Neoprene” på YouTube Materialer til rep. Og vedligehold er i butikken: www.kajakhotellet.dk

Share

Etain fra Valley, bliver præsenteret her af Peter Orton fra Valley Seakayaks. Nu hos Kajakhotellet

Etain fra Valley er nu på lager hos Kajakhotellet

Etain i glasfiber, på Kajakhotellet Amager Strand

Etain fra Valley, ny performance kajak

$

Share

Se Velino tørdragten i aktion og få 20% på alle vare i butikken i denne weekend.

Læs om tørdragter og meget mere her i nyhedsbrevet

Share

I gang med Kajak

Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle starte med at sejle kajak. Fordi jeg ville finde en sport at dyrke, så jeg kunne få rørt mig jævnligt. Men efter kurset har jeg fundet ud af, at kajak er meget mere end at røre sig og brænde fedt af. Det kan både være en stille aftentur på vandet, og en sejr når det lykkes én at komme oven vande igen med en eskimoredning.

Jeg ville starte med at sejle kajak. Hvordan kommer man så i gang med det? Det var det, jeg skulle til at finde ud af. Der var flere muligheder. Man kunne f.eks. melde sig ind i en klub. Men der var en meget lang kø i den kajakklub, som lå tættest på. Så jeg prøvede at finde noget andet. Jeg fandt ud af, at der på Amager Strandpark er en butik som hedder Kajakhotellet, som også kører kajakkurser. Så jeg havde fundet ud af, hvordan jeg skulle komme i gang.

Mig og min far skulle så på et weekends kursus for at lærer om kajakken og at sejle den. Vi skulle være ved Kajakhotellet kl. 9, så det var tidligt op. Heldigvis bor vi ikke så langt derfra, så det var ikke så galt. Men som sagt op og smøre en god madpakke og så af sted. Henne ved Kajakhotellet hilser vi på vores kajakinstruktører David og Daniel og på de andre kajakaspiranter. Vi bliver fortalt om, hvordan dagen vil forløbe. Først får vi tildelt en kajak og en pagaj, og der efter får vi lidt undervisning i pagajen, og hvordan man bruger den (dog stadig oppe på land). Da vi har styr på det, kommer vi lige så stille ud i vandet med vores tildelte kajakker. Da vi så sidder der ude usikre og nervøse, begynder vi rejsen ind i havkajakkens verden. Som det første lærer vi at styre vores kajak med de basale styretag. Jeg elsker vand og var ikke nervøs for at falde i. Men nogle af de andre var lidt nervøse og spurgte om, hvad man skal gøre, hvis man falder i. Vi får at vide, at man ikke skal gå i panik men stille og roligt skubbe sig ud af kajakken, så vil man af sig selv flyde op til overfladen.

Da det bliver frokosttid, går vi op og spiser. Mens vi spiser, får vi faglig undervisning om kajakken og udstyret. Vi får fortalt lidt mere om pagajen, tøjet og kajakken i sig selv. Bagefter skulle vi ud på vandet igen. Men først skulle vi have et spreydeck eller bølgeskørt, som det også bliver kaldt, på. Spreydeck er det, som forhindrer vandet i at løbe ned i kajakken. Det viser sig, at vi skal til at øve redninger, og derfor skal vi have spreydecket på, for at vi ved, hvordan man får det af. Den redning, som vi skal lære den første dag, hedder en makkerredning. Den måde, som den foregår på, er, at hvis en er røget i vandet, skal denne trække spreydecket af og skubbe sig ud af kajakken. Derefter skal makkeren komme og hjælpe med at tømme kajakken for vand og hjælpe den nødstedte op i kajakken igen. Efter at man har prøvet at falde i vandet og opdaget, at det ikke er så farligt, og at man nemt kan komme ud af kajakken, er det ikke mere så ubehageligt, og det kan sikkert hjælpe en med at slappe mere af.

Næste dag skulle jeg igen op kl. 9. Henne ved Kajakhotellet kommer jeg igen ned i kajakken. I dag sejler vi en tur rundt om Amager Strandpark, mens vi lærer om støttetag, telesvinget, færdsel til havs og meget andet. Telesvinget er en kombination af forskellige ting, man har lært i løbet af kurset. Man bruger som en af tingene styretaget. Mens jeg øvede på telesvinget, faldt jeg i vandet, og selvom jeg ikke har noget imod vand, gik jeg lidt i panik. Jeg tror, at det var, fordi det ikke var planlagt, og så virkede det hele mere ubehageligt, da man ikke er forberedt. Senere er jeg kommet til at tænke på, at jeg automatisk lukker øjnene, når jeg ryger under vandet. Så jeg har senere prøvet at åbne øjnene, og det gør, at det ikke er lige så ubehageligt, og så er det faktisk ret lyst under vandet. Men jeg var røget i vandet, og det var lidt ubehageligt, men jeg kom sikkert op i båden igen ved hjælp af en makkerredning. Før vi skulle op og have frokost, lærte vi også, hvordan man går op og ned i en kajak fra en strand.

Mens vi spiste frokost, fik vi faglig undervisning igen. Denne gang lærte vi noget om vejrforhold og sikkerhed. Vi lærte, hvordan det var bedst at være klædt på, og hvor lang tid det gav os, hvis vi faldt i vandet. Efter frokost skulle vi i vandet igen. Nu skulle vi lære og øve selv- og eskimoredninger. Vi startede med selvredningerne. Her skulle man selv komme op i sin kajak kun ved brug af en paddle-float og sin pagaj. Hvis man havde lyst kunne man også prøve at komme op i sin kajak uden brug af paddle-float, hvilket var rimeligt svært. Da vi havde syr på selvredningerne, skulle vi prøve eskimoredningen. Eskimoredningen er en redning, hvor man kommer op igen uden at komme ud af kajakken. Det foregår, ved at man slår på sin kajak, når man er røget ned, og så kører man hænderne langs siden, mens man venter med hovedet ned af. Imens, hvis alt går efter planen, har en af de andre i kajak hørt det og er på vej over mod dig. Når de så rammer din kajak, tager du fat i spidsen på deres kajak og hiver dig selv oven vande igen. Efter denne øvelse havde jeg fået godt med selvtillid og følte, at jeg var klar til at give mig i kast med en grønlændervending. Til min store glæde var en af vores instruktører også rulleinstruktør. Så før vi skulle op, viste han mig, hvordan man skulle gøre. Jeg forsøgte og var nødt til at blive redet med en eskimoredning et par gange, men til sidst lykkedes det. Så jeg kunne gå op på land med et hak udfor grønlænderrul på min teknikliste. Da vi var kommet op, fik vi vores diplomer og fik at vide, hvordan man kunne melde sig ind i Kajakpiloterne, som er det Kajakhotellets kajakklub hedder. Til sidst kunne vi stille spørgsmål til instruktørerne. Det var slut på en sjov og lærerig weekend med kajak.

Jeg er nu begyndt at sejle kajak jævnligt (eller jeg prøver at komme ud jævnligt), og det er både sjovt og udfordende, fordi man kan træne nogle af de svære tag eller øve sig på rul. Men man kan også bare tage en afslappende tur, hvor man nyder vejret og naturen. Jeg kan kun anbefale, at man prøver at sejle kajak, og hvis det ikke er noget for dig, kan du altid lade være, men jeg vil helt klart opfodre dig til at prøve.

Aslak Frantzen (15 år)

Share

Snow Kayaking

Hvad laver kajak instruktører om vinteren??

Share

Næste kajakpilot event 31.12 12-14.30

Igennem isen - Nytårsroning 2009

Igennem isen - Nytårsroning 2009

Kajakpiloterne har Nytårs ro med-tur med efterfølgende hygge torsdag 31. dec. kl 12 – 14.30. Der vil efterfølgende være champagne og kransekage…. husk Nytårshatten 🙂

Start og slut ved kajakhotellet amager strandpark!

PS. hvis du har lidt julekonfekt i gemmerne kan du tage det med og dele det med de andre kajakpiloter denne dag.

Share

Lucia optog i havkajak 2009

Næste event: LUCIA optog i Christianshavn
Søndag d. 13. december med afgang kl. 16.30
Afgang fra KajakOle’s ponton, Strandgade 50
Information vil løbende blive opdateret.

Tilmelding på kajak@kajakhotellet.dk

Share

Nigel Foster besøgte Kajakhotellet

Nigel Foster besøgte Kajakhotellet


Som en levende legende hører Nigel Foster til blandt de dygtigste havkajakroere, og ikke mindst en af de mest anerkendte instruktører i verden. Hans internationale renommé som roer, instruktør og kajakdesigner samt hans vellidte personlighed, gør ham til en populær figur på symposier kloden rundt. Her er hvordan vores instruktør Mads Christensen oplevede at være på vandet med Nigel Foster:

Kajak-guroen Nigel Foster uddelte guldkorn fra sin enorme indsigt i kajakkens verden, da han i foråret 2007 afholdt kurser for Kajakhotellets kunder og ansatte. På sin egen rolige og behagelige facon viste og forklarede han, hvordan man med indsigt i kajakkens konstruktion samt viden om vinden og vandets påvirkning, kan få kajakken til at lystre selv det mindste vink med pagajen.

Nigel Foster har stor respekt for forskelligheden blandt kajakroere, og der er for ham derfor ikke én rigtig teknik og metode at ro kajak på. Kun den teknik der giver skader, er ifølge Nigel forkert. Der er dog ingen tvivl om, at den indsigt og teknik han åbenbarede for os på kurset, var både brugbar og til stor gavn for os alle.

Det hele så legende let ud, da Nigel viste og forklarede, hvordan han med vægtforskydning og præcist isæt af pagajen, uden brug af kræfter og med et greb om pagajen så let som var den af glas, fik kajakken til at dreje rundt på en tallerken i både med- og modvind. Omend flere i læreprocessen måtte en tur i det forårskolde vand, fik alle en fornemmelse af, hvordan der er mange kræfter at spare ved gennem teknik, at bruge vindens egen kraft til at manøvrere kajakken, i stedet for med muskelkraft og sved på panden at kæmpe imod vinden. Med en teknik som Nigels´s kom såvel kajakkens ror som finne let til at ligne overflødigt tingeltangel.

Nigel Foster var i øvrigt ikke kun en inspiration, når det kom til mestring af kajakken, det var ligeledes en fornøjelse at se hvorledes han, på trods af sin stjernestatus, som en sand engelsk gentleman var den første til at give en hjælpende hånd til en træt kajakroer, der lagde til ved kajakhotellets bro.

 

Mødet med Nigel Foster gav en fantastisk inspiration og lyst til at videreudvikle og finpudse sin teknik, og det stod klart, at man aldrig bliver færdigudlært kajakroer, men at man derimod altid kan blive bedre til at mestre kajakken og derved komme et ro-tag nærmere følelsen af at være ét med sin kajak.


Mads Christensen

Share

Teknik træning med Kajakpiloterne 1. sept. 2008

Share
Go to Top
Get Adobe Flash player