Rss feedTweeter buttonFacebook buttonTechnorati buttonReddit buttonMyspace buttonDelicious button

KajakSkole

Kig med og lær hvordan du reparerer dit skørt eller din våddragt. Se “How To: Patch Neoprene” på YouTube Materialer til rep. Og vedligehold er i butikken: www.kajakhotellet.dk

Share

Etain fra Valley, bliver præsenteret her af Peter Orton fra Valley Seakayaks. Nu hos Kajakhotellet

Etain fra Valley er nu på lager hos Kajakhotellet

Etain i glasfiber, på Kajakhotellet Amager Strand

Etain fra Valley, ny performance kajak

$

Share

Hvordan laver man egentlig en plastik kajak?!? Kig med her :-)

Der er mange der har været nysgerrige omkring selve processen, hvordan laver man en plastik kajak??
Jeg faldt over denne video der viser det, god fornøjelse!

Share

Gennemgang af Kokatat dry top og bibs kombineret til tørdragt

Kajakhotellets Grejgennemgang Kokatat Bibs og DryTop kombineres til Tørdragt

Share

I gang med Kajak

Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle starte med at sejle kajak. Fordi jeg ville finde en sport at dyrke, så jeg kunne få rørt mig jævnligt. Men efter kurset har jeg fundet ud af, at kajak er meget mere end at røre sig og brænde fedt af. Det kan både være en stille aftentur på vandet, og en sejr når det lykkes én at komme oven vande igen med en eskimoredning.

Jeg ville starte med at sejle kajak. Hvordan kommer man så i gang med det? Det var det, jeg skulle til at finde ud af. Der var flere muligheder. Man kunne f.eks. melde sig ind i en klub. Men der var en meget lang kø i den kajakklub, som lå tættest på. Så jeg prøvede at finde noget andet. Jeg fandt ud af, at der på Amager Strandpark er en butik som hedder Kajakhotellet, som også kører kajakkurser. Så jeg havde fundet ud af, hvordan jeg skulle komme i gang.

Mig og min far skulle så på et weekends kursus for at lærer om kajakken og at sejle den. Vi skulle være ved Kajakhotellet kl. 9, så det var tidligt op. Heldigvis bor vi ikke så langt derfra, så det var ikke så galt. Men som sagt op og smøre en god madpakke og så af sted. Henne ved Kajakhotellet hilser vi på vores kajakinstruktører David og Daniel og på de andre kajakaspiranter. Vi bliver fortalt om, hvordan dagen vil forløbe. Først får vi tildelt en kajak og en pagaj, og der efter får vi lidt undervisning i pagajen, og hvordan man bruger den (dog stadig oppe på land). Da vi har styr på det, kommer vi lige så stille ud i vandet med vores tildelte kajakker. Da vi så sidder der ude usikre og nervøse, begynder vi rejsen ind i havkajakkens verden. Som det første lærer vi at styre vores kajak med de basale styretag. Jeg elsker vand og var ikke nervøs for at falde i. Men nogle af de andre var lidt nervøse og spurgte om, hvad man skal gøre, hvis man falder i. Vi får at vide, at man ikke skal gå i panik men stille og roligt skubbe sig ud af kajakken, så vil man af sig selv flyde op til overfladen.

Da det bliver frokosttid, går vi op og spiser. Mens vi spiser, får vi faglig undervisning om kajakken og udstyret. Vi får fortalt lidt mere om pagajen, tøjet og kajakken i sig selv. Bagefter skulle vi ud på vandet igen. Men først skulle vi have et spreydeck eller bølgeskørt, som det også bliver kaldt, på. Spreydeck er det, som forhindrer vandet i at løbe ned i kajakken. Det viser sig, at vi skal til at øve redninger, og derfor skal vi have spreydecket på, for at vi ved, hvordan man får det af. Den redning, som vi skal lære den første dag, hedder en makkerredning. Den måde, som den foregår på, er, at hvis en er røget i vandet, skal denne trække spreydecket af og skubbe sig ud af kajakken. Derefter skal makkeren komme og hjælpe med at tømme kajakken for vand og hjælpe den nødstedte op i kajakken igen. Efter at man har prøvet at falde i vandet og opdaget, at det ikke er så farligt, og at man nemt kan komme ud af kajakken, er det ikke mere så ubehageligt, og det kan sikkert hjælpe en med at slappe mere af.

Næste dag skulle jeg igen op kl. 9. Henne ved Kajakhotellet kommer jeg igen ned i kajakken. I dag sejler vi en tur rundt om Amager Strandpark, mens vi lærer om støttetag, telesvinget, færdsel til havs og meget andet. Telesvinget er en kombination af forskellige ting, man har lært i løbet af kurset. Man bruger som en af tingene styretaget. Mens jeg øvede på telesvinget, faldt jeg i vandet, og selvom jeg ikke har noget imod vand, gik jeg lidt i panik. Jeg tror, at det var, fordi det ikke var planlagt, og så virkede det hele mere ubehageligt, da man ikke er forberedt. Senere er jeg kommet til at tænke på, at jeg automatisk lukker øjnene, når jeg ryger under vandet. Så jeg har senere prøvet at åbne øjnene, og det gør, at det ikke er lige så ubehageligt, og så er det faktisk ret lyst under vandet. Men jeg var røget i vandet, og det var lidt ubehageligt, men jeg kom sikkert op i båden igen ved hjælp af en makkerredning. Før vi skulle op og have frokost, lærte vi også, hvordan man går op og ned i en kajak fra en strand.

Mens vi spiste frokost, fik vi faglig undervisning igen. Denne gang lærte vi noget om vejrforhold og sikkerhed. Vi lærte, hvordan det var bedst at være klædt på, og hvor lang tid det gav os, hvis vi faldt i vandet. Efter frokost skulle vi i vandet igen. Nu skulle vi lære og øve selv- og eskimoredninger. Vi startede med selvredningerne. Her skulle man selv komme op i sin kajak kun ved brug af en paddle-float og sin pagaj. Hvis man havde lyst kunne man også prøve at komme op i sin kajak uden brug af paddle-float, hvilket var rimeligt svært. Da vi havde syr på selvredningerne, skulle vi prøve eskimoredningen. Eskimoredningen er en redning, hvor man kommer op igen uden at komme ud af kajakken. Det foregår, ved at man slår på sin kajak, når man er røget ned, og så kører man hænderne langs siden, mens man venter med hovedet ned af. Imens, hvis alt går efter planen, har en af de andre i kajak hørt det og er på vej over mod dig. Når de så rammer din kajak, tager du fat i spidsen på deres kajak og hiver dig selv oven vande igen. Efter denne øvelse havde jeg fået godt med selvtillid og følte, at jeg var klar til at give mig i kast med en grønlændervending. Til min store glæde var en af vores instruktører også rulleinstruktør. Så før vi skulle op, viste han mig, hvordan man skulle gøre. Jeg forsøgte og var nødt til at blive redet med en eskimoredning et par gange, men til sidst lykkedes det. Så jeg kunne gå op på land med et hak udfor grønlænderrul på min teknikliste. Da vi var kommet op, fik vi vores diplomer og fik at vide, hvordan man kunne melde sig ind i Kajakpiloterne, som er det Kajakhotellets kajakklub hedder. Til sidst kunne vi stille spørgsmål til instruktørerne. Det var slut på en sjov og lærerig weekend med kajak.

Jeg er nu begyndt at sejle kajak jævnligt (eller jeg prøver at komme ud jævnligt), og det er både sjovt og udfordende, fordi man kan træne nogle af de svære tag eller øve sig på rul. Men man kan også bare tage en afslappende tur, hvor man nyder vejret og naturen. Jeg kan kun anbefale, at man prøver at sejle kajak, og hvis det ikke er noget for dig, kan du altid lade være, men jeg vil helt klart opfodre dig til at prøve.

Aslak Frantzen (15 år)

Share

Valg af pagaj!

Valg af pagaj

Det er vores erfaring, at mange begyndere inden for havkajakroning ikke har særlig fokus på valget af pagaj. Fokus ligger i stedet ofte på havkajakken. Valget af pagaj er ikke desto mindre noget, man også som begynder bør lægge vægt på, ligesom andet tilbehør i form af spraydeck, vest og beklædning.

Pagajen er især vigtig for, at man får en positiv
oplevelse på vandet. Mange erfarne roere ved dette,
og vælger derfor også en bedre pagaj – oftest i
form af en lettere pagaj med et mere teknisk desig

net blad. Vi vil gerne fortælle lidt om de forskellige
typer af pagajer og materialer, så det kan blive
nemmere at vælge.
Pagajtyper
Havturpagaj
Til de længere ture på især åbent hav. Karakteriseret ved et smalt og aflangt blad, der matcher en lavere ro-stil.
Turpagaj
Til de kortere ture på både åbent hav og i mere beskyttet farvand. Karakteriseret ved et lidt bredere blad, men stadig aflangt og afrundet til blandet
ro-stil.
Grønlandsk åre
Til turroning generelt. Karakteriseret ved at være uskivet og med lange smalle blade, der giver en høj kadence, dvs. flere tag i minuttet, og er med til at mindske belastningen.
Fospagaj
Til vildt vand i bølger eller fos. Karakteriseret ved et firkantet blad og ofte symmetrisk for og bagside,
således at det er ligegyldigt hvordan pagajen vender. Når man laver støttetag giver det firkantede blad også optimal støtte.
Wing og kaproningspagaj
Til kaproning eller motionsroning på fladt vand. Karakteriseret ved et skålformet blad, der fanger vandet ved fremadroning og dermed optimerer fremdriften i hvert tag.
Materialer
Aluminium og plast
En billig og meget stærk materialekombination. Desværre skaber kombinationen af aluminium skaft og blade af plast også en relativt tung pagaj. Da aluminium er en god varmeleder, vil en pagaj i dette materiale også være en kold fornøjelse for fingrene i vinterhalvåret. En pagaj med blade af plast overfører på grund af blødheden i materialet ikke al kraft i et tag direkte til vandet.
Glasfiber
Et lettere og knap så varmeledende materiale. Ikke så stærkt som aluminium og plast, men en del dyrere. En pagaj i glasfiber er mere stiv og vil overføre kraften fra taget mere direkte til vandet.
Kulfiber
Let, stærkt og væsentligt dyrere end de alternative materialer. Også rigtig rart for fingrene på de kolde dage. En pagaj i kulfiber er stiv og overfører kraften meget direkte til vandet.
Træ
Oftest gran og fyr, der giver lette og flotte pagajer, som prismæssigt ligger på højde med dem af glas

fiber. Er behageligt i forhold til kulde. En pagaj i træ er stiv som glasfiber, men knapt så modstandsdygtig over for eksempelvis slag.
OBS! Alle materialer fås i forskellige kvaliteter, da der kan være stor forskel på produktionsprocessen og fiberkvaliteten. Derfor skal ovenstående ses som en generel vejledning.
Generelt om skivning, længde og design
Skivning er forskellen på bladenes vinkel. Det har i mange år været udbredt med en skivning af pagajen på 70 til 90 grader. Grunden til at bladene er skivet er, at når det ene blad bevæger sig igennem vandet, vil den del, som er oven vande, kunne bevæge sig ubesværet igennem luften trods megen blæst. En uskivet pagaj fanger derimod vinden.
I de seneste år er tendensen dog gået mod mindre skivning, og dermed altså et lavere gradtal. Typisk fra 45 til 60 grader. Der er både fordele og ulemper ved en mindre skivning. Fordelen er, at risikoen for overbelastningsskader mindskes, og ulempen er, at bladet nemmere bliver fanget i vinden, når man ror.
Længden er væsentlig ved valget af pagaj. Til havkajakbrug er tommelfingerreglen, at man lige skal kunne nå toppen af pagajen, når man står med den ene arm strakt over hovedet. Det vil oftest være mellem 215 og 230 cm. Tommelfingerreglen gælder dog ikke altid for høje eller lave mennesker. Nogle har f.eks. en lang overkrop og lange arme, og kan derfor godt benytte en pagaj, som i forhold til tommelfingerreglen burde være for lang til dem. Andre er meget høje, men har en relativ kort overkrop, og bør derfor vælge en lidt kortere pagaj i forhold til tommelfingerreglen. Uanset hvad, har den personlige præference også stor betydning. Tendensen
går mod kortere pagajer næsten uanset højde. Men det kan tage mange år, før man finder ud af, hvilken rostil man foretrækker.
Skaftdesign
Et skaft er ofte designet, så det passer bedst muligt til hændernes greb. Det kan være ved ekstra tykkelse af området, hvor hænderne placeres. Det kan betyde, at man ikke skal spænde i hånden for at holde et godt greb om pagajens skaft. Det kan også være i formen af selve skaftet, hvor man skelner mellem 2 typer.
Lige skaft
Det lige skaft er langt det mest udbredte og giver mulighed for at tilpasse håndfatningen uafhængigt i forhold til bredde. Ofte har skaftet en oval form, således at pagajen ligger bedre i hånden. Dette betyder også, at hånden nemmere finder sin rette position igen efter et tag.
Ergonomisk bøjet
Det såkaldte ergonomisk bøjede skaft er bukket på en sådan måde, at hånden bibeholder sin naturlige position i forhold til håndleddet. Det er med til at aflaste håndleddet og sørge for, at trækket med pagajen altid foregår med 90 graders vinkel på bladet i forhold til trækkeretningen, når pagajbladet sættes i vandet.
Bladdesign
Bladet på pagajer til havkajak er ofte asymmetrisk skåret. Det reducerer modstanden ved bladets entring og exit af vandet, og reducerer dermed træthed i håndled og hænder. Derudover er bladet ofte en anelse skålformet for at lede vandstrømmen optimalt rundt om pagajen. Et mere jævnt tag opnås med øget komfort og mindre træthed.
Lavvinklet design
Et design der er optimeret til en lavere rostil, hvor den øverste hånd holdes under skulderhøjde. Det er en afslappet rostil, der typisk bruges til længere roning, da det reducerer belastningen på skuldrene. Teknikken bruges også i kraftig modvind, hvor man undgår at fange for meget vind.
Højvinklet design
Et design der er optimeret til en høj rostil med mere agressive tag, hvor den øverste hånd kommer over skulderhøjde. En rostil der typisk bruges til konkurrenceroning over kortere distancer, og som giver høj belastning på skuldrene.
I takt med at mange producenter i dag fokuserer på innovativ udvikling af nye designs og materialekombinationer, og at produktionsmulighederne har ændret sig igennem de senere år, findes der efterhånden mange pagajer, som ligger på grænsen mellem flere forskellige typer. Derfor er det ikke altid en enkel sag at vælge pagaj, selvom det er et vigtigt valg. Hos Kajakhotellet gør vi vores bedste for at hjælpe folk rigtigt på vej.
På vores hjemmeside www.kajakhotellet.dk kan du finde et større udvalg af forskellige pagajer. Til fos- og surfkajak har vi Rough Stuff. Til havkajak findes udover pagajerne på følgende sider, også Nigel Fosters special designede højvinkel pagaj.  40 Vi har valgt Werner Paddles til vores high-end sortiment. Dette amerikanske mærke leverer pagajer i uovertruffen kvalitet. Vores udvalg består af en blanding af de traditionelle lige pagajer og de ergo-nomiske med bøjet skaft. Pagajerne fås i kulfiber eller glasfiber og er alle delbare på midten. På alle Wer-ners pagajer er det muligt selv at vælge skivningen. Det patenterede ’Adjustable Ferrule System’ gør, at man kan indstille bladenes vinkel uden besvær. Indstillingen foregår i 15 graders intervaller og du kan herved indstille bladene så de bedst pas-ser til dit behov. Endvidere har alle paga-jerne to størrelser skaft, der sikrer en et godt hold uden stor anstrengelse. Små størrelser tages hjem på bestilling. Wer-ners kulfiberpagajer er fremstillet af et let højkvalitets kulfibermateriale, der kombinerer lethed med styrke og kvalite-ten er meget tydelig i finishen. Camano All-round pagaj Denne pagaj er Werners mest populære all-round pagaj. Den giver en god balance mellem let svingvægt og jævne fremad-strøg. Bladenes medium størrelse sikrer en kraftfuld fremgang, og en lethed i taget. En lav vinkel gør pagajen velegnet til heldags- eller flerdagsudflugter, da den sikrer et jævnt fremadstrøg. Ekstrem letvægt og meget slidstærk. •

Glasfiber, lige skaft – pris DKK 2.195,-•

Glasfiber, ergo. skaft – pris DKK 2.595,-

Kulfiber, lige skaft – pris DKK 2.895,-•

Kulfiber, ergo. skaft – pris DKK 3.495,-

Share

3 lags princippet – kajak tøj der virker!

3-lags princippet

Beklædning på vandet
Når man skal på vandet, er det vigtigt at gøre sig klart hvordan man skal klæde sig. Ikke kun for komfortens skyld, men også rent sikkerhedsmæssigt. Når du f.eks skal ro i et køligt klima, er det vigtigt at holde sig varm under hele turen. 3-lagsprincippet er et godt udgangspunkt når man skal tænke beklædning til sådanne aktiviteter.

Princippet går i al sin enkelthed ud på, at holde huden tør og dermed kroppen varm, ved at benytte sig af tre lag beklædning med hver sin funktion. Der skal være en vis balance mellem varmeproduktion og varmetab, for at din krop kan opretholde sin optimale indre temperatur. Dit tøj skal kunne yde maksimal beskyttelse mod vind og vejr, og samtidig have evnen til at bortlede overskudsvarme uden for meget varmetab.

Trelagsprincippet:
•     Inderste lag er et svedtransporterende lag, der får fugten væk fra kroppen.
•     Midterste lag sørger for både at isolere og varme, men skal også være åndbart.
•     Yderste lag sørger for at beskytte mod vejr og vind, og er samtidig åndbart så fugten kan slippe helt væk.

Første og inderste lag
Vand transmitterer kulde op til 30 gange hurtigere end luft, derfor skal det inderste lag effektivt og hurtigt lede fugt og overskudsvarme væk fra huden. Til dette formål bruges sportsundertøj. Moderne sportsundertøj er produceret med enten fine uldfibre eller kunstfibre. Forskellen mellem disse er, at kunstfibrene trasporterer fugten bedst, mens ulden tilgængæld varmer bedre selv når den er fugtig. Uld indeholder i øvrigt stoffet lanolin, der giver tøjet en nærmest selvrensende effekt. Hvilket
betyder at uld ikke kommer til at lugte på samme måde som syntetisk undertøj. Bomuld er uegnet til formålet,
da det absorberer op mod 30+% af dets vægt i vand, og derfor ikke kan transportere fugten videre.

Andet og mellemste lag
Kroppen arbejder bedst ved en stabil indre kropstemperatur på omkring 37°C. Derfor er mellemste lag vigtigt, da det fungerer som isolering. Luft er den letteste og bedste isolering, så det mellemste lag skal kunne binde godt med luft, og samtidig lade vanddamp sive igennem fra det inderste og ud til det yderste lag. En ganske almindelig uldtrøje kan udmærket gøre det ud for mellemlaget. Den absorberer godt nok en del af fugten, men det gør ikke så meget, da uld som nævnt varmer, selvom det bliver fugtigt. Uldtrøjen er et fornuftigt valg til ture, hvor aktivitetsniveauet varierer.

Tredje og yderste lag
Som havkajakroer er dette yderste lag særlig vigtigt for at beskytte mod afkøling fra vand og vind. Det skal desuden have åndbare egenskaber, så den fugt, der er ledt gennem de to første lag, kan slippe ud. Der findes adskillige typer af materialer der opfylder disse krav, men det vil altid være et kompromis mellem vandtæthed og åndbarhed. Nogle fabrikater løser det naturligvis bedre end andre og her er f.eks. Gore-Tex et af de mest udbredte hvor highend mærket Kokatat har lavet en Gore-tex model, der nok er den mest udbredte og gennemtestede tørdragt til vinterbrug.

Klæder du dig altid på efter 3-lags princippet, er du altid sikker på at kunne holde varmen på vandet.

Share

Nigel Foster udgiver ny bog – Stepping Stones

Nigel Foster, international kajak guru, har nu udgivet en spændende bog, der både er en medrivende turberetning og en kulturel fortælling om fortid og nutid i det nord østlige Canada. En hård tur der fik ham til at stoppe det første forsøg i 1981. Her endte turen med at han fik et lift på en olie tanker.
I 2004 vender han tilbage sammen med Kristin Nelson og starter fra Kuujjuaq, Ungava Bay. Herfra tager de de sidste knap 1100 km. efter pakisen forsvinder i juli måned.
Med beretninger om hvordan man dels skræmmer isbjørne væk…. eller forsøger at ro fra dem er det en meget spændende fortælling.

Mens de undslap isbjørne og prøvede kræfter med det fænomenale tidevand i Ungava Bay oplevede de kælvende isbjerge og pludselig tæt tåge. Der på disse bredde gradder kan være livsfarlig hvis man mister orienteringen.
Under en nattehimmel oplyst af nordlyset når de også at fundere over livet og den klode vi lever på.
Alle disse oplevelser er med til at give et nyt perspektiv på tilværelsen og verdens forsvindende vildmarker.

Share

Kajakkonstruktion – Materialer

Her er en gennemgang af de oftest brugte materialer til kajakker.
Plastik Havkajakker i plastik er generelt hårdføre, holdbare, billigere og ofte tunge. Der er stor sandsynlighed for, at kajakproducenterne producerer deres begynderkajakker i plastik, da det er det billigste materiale. Der er dog efter- hånden kommet en række nye teknikker inden for plastik, der gør, at nogle producenter også laver variationer af deres high performance modeller i plast. Disse både er foretrukket af roere, der ofte ror i stenfyldte farvande eller benytter kajakken i brændingen. Plastkajakker er oftest lavet i rotationsstøbt polyethylen (PE) Der findes en række variationer her under ”cross-linked”, ”super- linear”, og ”blowmolded” polyethylen. Rotationsstøbningen er en proces, hvor polyethylen granulat kommes i en opvarmet kajakform, og hele for- men bliver spundet og drejet i alle retninger for at distri- buere plastikken jævnt. ”Cross-linked” og ”superlinear” typerne har en anelse anderledes kemisk struktur, der resulterer i en stivere og sommetider lettere plastik- kajak. Blowmolding bruger den samme polyethylen som rotations støbning, men her er det en flydende masse af polyethylen, der med varm luft presses ind i en kold form. Når den flydende masse kommer i kontakt med den kolde form, køler den hurtigt ned, og det giver en hårdere og stivere finish. For at opnå en acceptabel stivhed laves plastkajakker med tykkere vægge end fiberkajakkerne, hvilket resulte- rer i en tungere kajak. Polyethylen er meget billigere end glas-, kul- og kevlarfibre, hvilket normalt medfører, at bådene også er billigere. Plastkajakker er meget robuste og overlever de fleste sammenstød med sten, hvor tilsvarende knubs ville be- skadige en fiberkajak. Når det er sagt, skal det dog un- derstreges, at plastkajakker kan gå i stykker mod hårde overflader, ligesom alle andre kajakmaterialer.
Generelt vil de kunne udsættes for slid i en længere periode. Når de endelig går i stykker, er de dog betydeligt sværere at reparere end glasfiber. Plast kan deformeres af varme, ved for hård tilspæn- ding til tagbagagebærer eller ved opbevaring. Så opbe- var din båd skærmet for sollys og varme og benyt holdere, der fordeler trykket over så stort et område som muligt. Plastkajakker koster typisk fra DKK 5.000 – 14.000. Glasfiber Der var engang, hvor de fleste havkajakker var lavet af glasfiber (forkortes som GF). Nu er det hovedsageligt ka- jakker i midten til den øvre del af spektret, der laves af glasfiber. Glasfiberkajakker er relativt lette vægtmæssigt, stive og rimeligt holdbare og kun medium rent pris- mæssigt. Glasfiber er et kompositmateriale (komposit: en kombination af to forskellige materialer) ligesom kul- fiber, kevlar og andre materialer. Glasfiber er rent faktisk et tyndt lag glasvæv, der udgør selve kajakken. En lim bruges så til at lave den færdige glasfiber med. Af lim bruges ofte en polyester- eller epoxylim. Af og til bliver polyesterlim fejlagtigt benævnt ”glasfiber”, fordi det er den mest almindelige type lamineringslim. Polyesterlim kan benyttes i en Kevlarkajak, uden der er en eneste ”glasfiber” i hele kajakken. Epoxy og vinylester er to an- dre typer af lim, der kan benyttes i en kompositkonstruktion. De er hårdere, stærkere og dyrere end polyester- lim. De fleste kompositkajakker er dækket med et lag ”gel- coat.” Gelcoat er et lag uigennemsigtigt, hårdt skinnen- de lag lim, der sprøjtes ind i formen, før fibrene lægges i. Fibrene lægges i, når coatingen ”gelerer”, deraf navnet gel–coat. Gelcoat beskytter også fibrene og limen i den færdige kajak mod UV- stråler og slitage. Glasfiberkajakker er enten ”lagt op i hånden” eller fremstillet med vakuumteknik.
Vakuumteknikken går ud på at lægge gennemvædet glasfiber i en form, der er placeret inde i en ”vakuumpose”. Herefter lukkes posen, og der dannes vakuum inde i den ved hjælp af en pumpe. Herved suges al luft og overskydende lim ud af konstruk- tionen, hvilket resulterer i en lavere vægt. Håndoplagte kajakker er produceret uden vakuumposen og er derfor ofte lidt tungere som følge af den overskydende lim. De kræver dog mindre bearbejdning og udstyr og kan som følge deraf være billigere. Glasfiberkajakker kan enten have tynde letvægtsskrog eller tykke, stærke og tunge skrog, afhængig af deres forventede brug. Glasfiberkajakker er mere modtagelige for skader, hvis de tabes eller trækkes, så du bør passe godt på din glasfiberkajak. Gelcoaten vil absorbere de fleste mindre stød uden at give gennemgående skader. Denne type kajakker er nemme at reparere med ny lim og glasfiber under forudsætning af, at skaden ikke er for omfattende. I de senere år er globaliseringen så småt også slået igennem på kajakmarkedet. Resultatet er, at glas-, kul- og kevlarfiberkajakker produceret i Østeuropa og andre lavtlønsområder nu kan fås til meget fornuftige priser. I nogle tilfælde billigere end plastkajakker fra vesten. Et eksempel på dette er Eastpole kajakkerne, som vi selv importerer. Glasfiberkajakker koster typisk fra DKK 8.000 til 25.000. Kulfiber Kulfiber-/carbonkajakker er ekstremt stive, lette, flotte, skrøbelige og dyre. Kulfiber (forkortes som KF) er stadig ikke særlig udbredt inden for havkajakker, men ses ofte i de bedste kaproningskajakker til konkurrencebrug. Kulfiberkajakker konstrueres med den samme lim og efter de samme metoder som glasfiberkajakker. Kulfibre er ekstremt stive. Resultatet er en meget stiv kajak, der ikke kræver no- gen videre skrogtykkelse. Den samme stivhed giver også en mere skrøbelig kajak, der skal behandles med stor påpasselighed. Ligesom glasfiber er det relativt nemt at reparere kulfiberkajakker, men fibermaterialet til repara- tionen koster mere. Kulfiberkajakker koster typisk fra DKK 20.000 til 30.000. Kajakkens form Kajakkens form har betydning for, hvordan den opfører sig på vandet. En super hurtig kajak skal helst være slank og strømlinet som en ”raket” og kan på samme måde ikke være super stabil på vandet. Et godt design giver præcis de egenskaber, som du har brug for – fart, stabilitet, manøvredygtighed, retningsstabilitet og laste- evne. Kajakdesigns er kompromiser mellem forskellige egenskaber. Der er således ”skruet” på de forskellige variabler, såsom: længde, bredde, spring, bundform. Spring – Hvor høj kajakken er i for- og bagenden. Jo større spring des mere ”banan”formet ser kajakken ud. Vandlinie – Hvor meget af kajakkens fulde længde befinder sig i vandet. Kajakker med stort spring har en forholdsmæssig kortere vandlinie i forhold til kajakker med lille spring.
Havkajakker med stort spring bruges ofte i bølger, hvor de er meget medlevende og har nemmere ved at  ”følge” og skære igennem bølgen, men der er også større sandsynlighed for at blive slået ud af kurs. De er ofte karakteriseret ved at have en relativ kort vandlinie. En havkajak med en lang vandlinie vil have en tendens til at blive løftet op af bølgerne, og i en bølgedal kan vand løbe ind over dækket. I forbindelse med rul, kan kajakker med stort spring være lette at rulle i på grund af den volumen, der bliver trykket ned i vandet, når kajakken har bunden i vejret. Kajakkens ender vil derfor søge opad mod vandoverfladen, og dermed hjælpe roeren til at rulle kajakken. Havkajakker med lille spring bliver min- dre påvirket af vind og er ofte mere retningsstabile pga. den lange vandlinie. Bundformer – skarpt karikeret V-formet bund – ofte smalle og hurtige kajakker. F.eks. Point 65 ”Crunch”. Flad, bredbundet – ikke så hurtig, men stabil på fladt vand. f.eks. Wilderness Systems ”Tsunami”. Rundbundet – den runde bundform giver minimal tur- bulens langs kajakkens skrog. Ofte de hurtigste kajakker som f.eks. Valley ”Rapier”. Knækspant En anden term som bruges om visse bundforme er knækspant. Typisk har en grønlænderkajak knækspant (spanter er de træstivere, der løber langs kajakken og er med til at definere skrogets form). Nogle moderne havkajakdesigns er også lavet efter samme princip og kombinerer en V-formet eller rundbundet kajak med nogle kanter i siderne (knækspant), hvorved man kan tilføre kajakken ekstra manøvreegenskaber og stabilitet. At manøvrere sin havkajak De fleste havkajakker er designet til at dreje væk fra den retning, de tiltes. Det vil sige, at kajakroeren har mulig- hed for at korrigere kursen ved alene at læne kajakken til siden.
En kajak i bevægelse vil altid søge op mod vinden. Dette skyldes, at kajakspidsen fortil er påvirket af vandpres fra begge sider, mens resten af kajakken driver lidt i vindens retning. Dermed bliver bagenden skubbet væk fra vind- retningen, og forenden af kajakken drejer op mod vinden. Nedsænkbar finne En finne, der nedsænkes bagerst på kajakken, sørger for at fastholde bagenden på samme måde som forenden og dermed undgås, at kajakken svinger op mod vinden ved at give bagenden ”bid” i vandet, så den ikke driver i vindens retning. Finnen kan nedsænkes helt eller delvist, alt efter hvor kraftig sidevindspåvirkningen måtte være. Nedsænkningen af finnen styres fra cockpittet, ofte ved en justerbar skinne på siden af kajakken. Ror Forbundet med snor eller wire til sædvanligvis fodstøtter på en skinne kan man styre roret og dermed kajakken nemt ved at presse med enten højre eller venstre fod, som dermed arbejder modsat hinanden. Modstandere af roret fremhæver ofte den mistede kontakt med kajakken og fodsparket, pga. de forskudte bevægelser et ror kræver. Nogle nyere rorsystemer, som begynder at vinde indpas på markedet, kommer uden skinne, hvor fodspar- ket er en stor pedal, som kan vrikkes let frem og tilbage. Med snoren eller wiren bundet ind øverst på pedalerne i begge sider, er det nok til, at man bibeholder den faste kontakt til kajakken samtidig med, at man benytter roret. Længerevarende ekspeditioner i havkajak bruger ofte både finne og ror, da lange stræk ofte tilbagelægges dagligt, og man med bølger i ryggen må ligge og korrigere meget uden hjælp fra et ror.

Her er en gennemgang af de oftest brugte materialer til kajakker.

Plastik

Havkajakker i plastik er generelt hårdføre, holdbare, billigere og ofte tunge. Der er stor sandsynlighed for, at kajakproducenterne producerer deres begynderkajakker i plastik, da det er det billigste materiale. Der er dog efter- hånden kommet en række nye teknikker inden for plastik, der gør, at nogle producenter også laver variationer af deres high performance modeller i plast. Disse både er foretrukket af roere, der ofte ror i stenfyldte farvande eller benytter kajakken i brændingen. Plastkajakker er oftest lavet i rotationsstøbt polyethylen (PE) Der findes en række variationer her under ”cross-linked”, ”super- linear”, og ”blowmolded” polyethylen. Rotationsstøbningen er en proces, hvor polyethylen granulat kommes i en opvarmet kajakform, og hele for- men bliver spundet og drejet i alle retninger for at distri- buere plastikken jævnt. ”Cross-linked” og ”superlinear” typerne har en anelse anderledes kemisk struktur, der resulterer i en stivere og sommetider lettere plastik- kajak. Blowmolding bruger den samme polyethylen som rotations støbning, men her er det en flydende masse af polyethylen, der med varm luft presses ind i en kold form. Når den flydende masse kommer i kontakt med den kolde form, køler den hurtigt ned, og det giver en hårdere og stivere finish. For at opnå en acceptabel stivhed laves plastkajakker med tykkere vægge end fiberkajakkerne, hvilket resulte- rer i en tungere kajak. Polyethylen er meget billigere end glas-, kul- og kevlarfibre, hvilket normalt medfører, at bådene også er billigere. Plastkajakker er meget robuste og overlever de fleste sammenstød med sten, hvor tilsvarende knubs ville beskadige en fiberkajak. Når det er sagt, skal det dog understreges, at plastkajakker kan gå i stykker mod hårde overflader, ligesom alle andre kajakmaterialer.

Generelt vil de kunne udsættes for slid i en længere periode. Når de endelig går i stykker, er de dog betydeligt sværere at reparere end glasfiber. Plast kan deformeres af varme, ved for hård tilspænding til tagbagagebærer eller ved opbevaring. Så opbevar din båd skærmet for sollys og varme og benyt holdere, der fordeler trykket over så stort et område som muligt. Plastkajakker koster typisk fra DKK 5.000 – 14.000.

Glasfiber

Der var engang, hvor de fleste havkajakker var lavet af glasfiber (forkortes som GF). Nu er det hovedsageligt kajakker i midten til den øvre del af spektret, der laves af glasfiber. Glasfiberkajakker er relativt lette vægtmæssigt, stive og rimeligt holdbare og kun medium rent prismæssigt. Glasfiber er et kompositmateriale (komposit: en kombination af to forskellige materialer) ligesom kul- fiber, kevlar og andre materialer. Glasfiber er rent faktisk et tyndt lag glasvæv, der udgør selve kajakken. En lim bruges så til at lave den færdige glasfiber med. Af lim bruges ofte en polyester- eller epoxylim. Af og til bliver polyesterlim fejlagtigt benævnt ”glasfiber”, fordi det er den mest almindelige type lamineringslim. Polyesterlim kan benyttes i en Kevlarkajak, uden der er en eneste ”glasfiber” i hele kajakken. Epoxy og vinylester er to andre typer af lim, der kan benyttes i en kompositkonstruktion. De er hårdere, stærkere og dyrere end polyester- lim. De fleste kompositkajakker er dækket med et lag ”gelcoat.” Gelcoat er et lag uigennemsigtigt, hårdt skinnende lag lim, der sprøjtes ind i formen, før fibrene lægges i. Fibrene lægges i, når coatingen ”gelerer”, deraf navnet gel–coat. Gelcoat beskytter også fibrene og limen i den færdige kajak mod UV- stråler og slitage.

Glasfiberkajakker er enten ”lagt op i hånden” eller fremstillet med vakuumteknik.

Vakuumteknikken går ud på at lægge gennemvædet glasfiber i en form, der er placeret inde i en ”vakuumpose”. Herefter lukkes posen, og der dannes vakuum inde i den ved hjælp af en pumpe. Herved suges al luft og overskydende lim ud af konstruk- tionen, hvilket resulterer i en lavere vægt. Håndoplagte kajakker er produceret uden vakuumposen og er derfor ofte lidt tungere som følge af den overskydende lim. De kræver dog mindre bearbejdning og udstyr og kan som følge deraf være billigere. Glasfiberkajakker kan enten have tynde letvægtsskrog eller tykke, stærke og tunge skrog, afhængig af deres forventede brug. Glasfiberkajakker er mere modtagelige for skader, hvis de tabes eller trækkes, så du bør passe godt på din glasfiberkajak. Gelcoaten vil absorbere de fleste mindre stød uden at give gennemgående skader. Denne type kajakker er nemme at reparere med ny lim og glasfiber under forudsætning af, at skaden ikke er for omfattende. I de senere år er globaliseringen så småt også slået igennem på kajakmarkedet. Resultatet er, at glas-, kul- og kevlarfiberkajakker produceret i Østeuropa og andre lavtlønsområder nu kan fås til meget fornuftige priser. I nogle tilfælde billigere end plastkajakker fra vesten. Et eksempel på dette er Eastpole kajakkerne, som vi selv importerer. Glasfiberkajakker koster typisk fra DKK 8.000 til 25.000. Kulfiber Kulfiber-/carbonkajakker er ekstremt stive, lette, flotte, skrøbelige og dyre. Kulfiber (forkortes som KF) er stadig ikke særlig udbredt inden for havkajakker, men ses ofte i de bedste kaproningskajakker til konkurrencebrug. Kulfiberkajakker konstrueres med den samme lim og efter de samme metoder som glasfiberkajakker. Kulfibre er ekstremt stive. Resultatet er en meget stiv kajak, der ikke kræver no- gen videre skrogtykkelse. Den samme stivhed giver også en mere skrøbelig kajak, der skal behandles med stor påpasselighed. Ligesom glasfiber er det relativt nemt at reparere kulfiberkajakker, men fibermaterialet til repara- tionen koster mere. Kulfiberkajakker koster typisk fra DKK 20.000 til 30.000. Kajakkens form Kajakkens form har betydning for, hvordan den opfører sig på vandet. En super hurtig kajak skal helst være slank og strømlinet som en ”raket” og kan på samme måde ikke være super stabil på vandet. Et godt design giver præcis de egenskaber, som du har brug for – fart, stabilitet, manøvredygtighed, retningsstabilitet og laste- evne. Kajakdesigns er kompromiser mellem forskellige egenskaber. Der er således ”skruet” på de forskellige variabler, såsom: længde, bredde, spring, bundform. Spring – Hvor høj kajakken er i for- og bagenden. Jo større spring des mere ”banan”formet ser kajakken ud. Vandlinie – Hvor meget af kajakkens fulde længde befinder sig i vandet. Kajakker med stort spring har en forholdsmæssig kortere vandlinie i forhold til kajakker med lille spring.

KajakForm

KajakForm2

Havkajakker med stort spring bruges ofte i bølger, hvor de er meget medlevende og har nemmere ved at  ”følge” og skære igennem bølgen, men der er også større sandsynlighed for at blive slået ud af kurs. De er ofte karakteriseret ved at have en relativ kort vandlinie. En havkajak med en lang vandlinie vil have en tendens til at blive løftet op af bølgerne, og i en bølgedal kan vand løbe ind over dækket. I forbindelse med rul, kan kajakker med stort spring være lette at rulle i på grund af den volumen, der bliver trykket ned i vandet, når kajakken har bunden i vejret. Kajakkens ender vil derfor søge opad mod vandoverfladen, og dermed hjælpe roeren til at rulle kajakken. Havkajakker med lille spring bliver min- dre påvirket af vind og er ofte mere retningsstabile pga. den lange vandlinie. Bundformer – skarpt karikeret V-formet bund – ofte smalle og hurtige kajakker. F.eks. Point 65 ”Crunch”. Flad, bredbundet – ikke så hurtig, men stabil på fladt vand. f.eks. Wilderness Systems ”Tsunami”. Rundbundet – den runde bundform giver minimal tur- bulens langs kajakkens skrog. Ofte de hurtigste kajakker som f.eks. Valley ”Rapier”. Knækspant En anden term som bruges om visse bundforme er knækspant. Typisk har en grønlænderkajak knækspant (spanter er de træstivere, der løber langs kajakken og er med til at definere skrogets form). Nogle moderne havkajakdesigns er også lavet efter samme princip og kombinerer en V-formet eller rundbundet kajak med nogle kanter i siderne (knækspant), hvorved man kan tilføre kajakken ekstra manøvreegenskaber og stabilitet. At manøvrere sin havkajak De fleste havkajakker er designet til at dreje væk fra den retning, de tiltes. Det vil sige, at kajakroeren har mulig- hed for at korrigere kursen ved alene at læne kajakken til siden.

En kajak i bevægelse vil altid søge op mod vinden. Dette skyldes, at kajakspidsen fortil er påvirket af vandpres fra begge sider, mens resten af kajakken driver lidt i vindens retning. Dermed bliver bagenden skubbet væk fra vind- retningen, og forenden af kajakken drejer op mod vinden. Nedsænkbar finne En finne, der nedsænkes bagerst på kajakken, sørger for at fastholde bagenden på samme måde som forenden og dermed undgås, at kajakken svinger op mod vinden ved at give bagenden ”bid” i vandet, så den ikke driver i vindens retning. Finnen kan nedsænkes helt eller delvist, alt efter hvor kraftig sidevindspåvirkningen måtte være. Nedsænkningen af finnen styres fra cockpittet, ofte ved en justerbar skinne på siden af kajakken. Ror Forbundet med snor eller wire til sædvanligvis fodstøtter på en skinne kan man styre roret og dermed kajakken nemt ved at presse med enten højre eller venstre fod, som dermed arbejder modsat hinanden. Modstandere af roret fremhæver ofte den mistede kontakt med kajakken og fodsparket, pga. de forskudte bevægelser et ror kræver. Nogle nyere rorsystemer, som begynder at vinde indpas på markedet, kommer uden skinne, hvor fodspar- ket er en stor pedal, som kan vrikkes let frem og tilbage. Med snoren eller wiren bundet ind øverst på pedalerne i begge sider, er det nok til, at man bibeholder den faste kontakt til kajakken samtidig med, at man benytter roret. Længerevarende ekspeditioner i havkajak bruger ofte både finne og ror, da lange stræk ofte tilbagelægges dagligt, og man med bølger i ryggen må ligge og korrigere meget uden hjælp fra et ror.

Share
Go to Top
Get Adobe Flash player